Jasmin

Det har aldrig været meningen, at vi skulle have nogen husdyr. Det var kun på grund af mit løfte til min mor om, at vi ville tage os af Cirkeline, at vi tog hende til os. Lisa og jeg havde lovet hinanden, at når Cirkeline ikke var mere, så skulle vi ikke have flere dyr.

Vi kom jo selvfølgelig til at holde utroligt meget af Cirkeline, og det var en stor sorg for os, da hun pludseligt døde alt for tidligt. Vi gik og sørgede i en fem-seks uger. Vi tog på katteudstilling for at se katte, der lignede hende. Selv om vi stadigvæk fastholdt hinanden på aftalen om ikke at skulle have en ny kat, var vi hver især ved at være møre. Det er utroligt vanedannende at have kat. Vi havde kigget på katteannoncer på Den Blå Avis (www.dba.dk), og vi fandt en annonce om en ca. 2 år gammel colorpoint perser, der skulle foræres bort, da den ikke kunne enes med en anden af ejerens katte.

Det endte med, at vi fik en aftale om at komme og se på dyret, og det endte også med, at vi tog hende hjem på prøve.

Det havde været min ide, at det ville hjælpe os over savnet af Cirkeline, hvis vi fik en ny kat i huset, men det havde den stik modsatte virkning. Jasmin var da en sød kat, selv om vi ikke syntes, at hun var lige så køn som Cirkeline, men minderne om Cirkeline blev bare forstærket af at have en anden kat. Det havde så stærk en virkning på os, at vi besluttede os til at levere Jasmin tilbage. Da vi hørte, at hun så ville blive indleveret til Kattens Værn, kunne vi alligevel ikke affinde os med tanken om, at hun skulle sættes i et bur og gå en uvis skæbne i møde, så vi beholdt hende trods alt.

Nu er Jasmin blevet midtpunktet i vores lille familie. Hun er en kat med mange særheder. Det er svært at holde hende nede fra bordene. Hun vil have frisk mad i skålen hver gang hun skal spise, selv om den langt fra er tom. Hun vil gerne drikke vand af en rindende vandhane, men hun kan ikke rigtig finde ud af at stå på håndvasken og komme ned under vandhanen på en måde, så hun kan få munden til vandstrålen. Det løser hun ved at stikke hele hovedet ind i vandstrålen og så drikke, når vandet løber ned til munden. Helst vil hun dog drikke af et tandkrus, når vi hælder vandet ud af det. Hun elsker at komme ud på altanen, men hun vil helst rende ud og ind hele tiden. Det lykkes hende ofte at få lov til at have døren stående åben, så vi får nok en stor varmeregning fremover.

Ja, det er gået sådan, at vi nu er katteejere igen. Det går nok noget ud over vores rejseaktivitet.

Klik for at se billedet i fuld størrelse.